![]() ![]() |
Sådan arbejder bakterierneBakterier og andre mikroorganismer findes overalt. De findes midt i Sahara eller midt på den grønlandske indlandsis. Vi finder dem på alle planter og dyr, og de findes endog inde i vore kroppe, hvor de løser specifikke opgaver for vor organismeMikroorganismerne er mangeartede, og de er som regel specialiserede i at leve de forskellige steder, hvor vi finder dem. Ligeledes er de specialiserede i at leve af de organiske forbindelser, som omgivelserne tilbyder. Der findes bakteriestammer, som er specialiserede i at leve eksempelvis i de islandske gejsere, medens andre lever dybt under jorden. Det er meget forskelligt, hvad bakterierne lever af. En række af dem har specialiseret sig i at leve af olie eller andre forurenende stoffer. De omsætter således forureningerne til biomasse samt vand og kuldioxid. Overalt i naturen, hvor der er forurenet findes der mikroorganismer, som kan leve af disse forureninger. Imidlertid er deres livsbetingelser sjældent optimale, så antallet af disse er så lavt, at omsætningen af forureningen foregår meget langsomt. Det er disse organismers evner Biorem benytter til at nedbryde forureninger. Vi tager de bakterier, som har specialiseret sig i forureninger, lader dem vokse sig mangfoldige og tilfører dem til de forurenede områder. Samtidig tilsætter vi en lang række stoffer, som medfører, at de fortsat vokser. Under denne vækst "spiser" de forureningen, som herved omdannes til vand og kuldioxid. Biologisk forureningsbekæmpelse drejer sig derfor i høj grad om at tilvejebringe optimale livsbetingelser for mikroorganismerne i de områder, hvor forureningen skal fjernes. |
Produkter· Jordrensning · Grundvandsrensning · Undersøgelse af forurening · Eksempler på behandling Metoder og teknikker· Biologisk gel · In-situ rensning · Rensning under bygninger · Injektionsteknikker Biologisk rensning· Sådan arbejder bakterierne · Rensning i jord · Behandling af jordforurening · Forureningstyper · Den historiske udvikling Biorem· Firmaprofil · Ydelser · Samarbejdspartnere · Kontakt Links· Myndigheder · Organisationer · Kurser og konferencer |