Bakterier gør rent omkring nedgravet olietankNedenfor beskrives en sag, hvor vi har behandlet en jordforuring.En uheldig påfyldning af olieVed en stor industrivirksomhed er der nedgravet en 100.000 liter olietank, som anvendes til dieselolie. Under påfyldning er olie steget op gennem en udluftningskanal. Den udtrængende olie er løbet ned i jorden over tanken og videre ned i fyldmaterialet i tankgraven. I forbindelse med oprensning blev der opgravet forurenet jord omkring det værst forurenede område langs tanken. Det viste sig dog, at olien havde bredt sig i sandet i bunden af tankgraven, og dækkede et større areal end først antaget. Af risiko for at destabilisere tanken var det ikke muligt at fjerne materiale under tanken og videre langs denne. En midlertidig opgravning af tanken for at fjerne forureningen ville være meget bekostelig, og ville medføre en del praktiske problemer. Bakterierne klarer problemetMan valgte at foretage behandling af den resterende forurening med bakterier direkte under og omkring den nedgravede tank. Ved den biologiske behandling blev der tilsat olienedbrydende bakterier til det forurenede område. Samtidig tilførtes der ilt og forskellige hjælpestoffer, for at igangsætte og opretholde en tilstrækkelig høj biologisk aktivitet. De tilsatte bakterier omsatte herefter den forurenende olie, og få måneder efter kunne stedet erklæres renset for olie. BehandlingsprocessenDet sandfyldte område omkring tanken blev behandlet med biologisk gel, indeholdende olienedbrydende bakterier og andre hjælpestoffer. Injektionen af gelen blev udført med lanser, der manuelt blev ført ind i de forurenede områder fra udgravningen omkring tanken. Da det sekundære grundvand til tider stod meget højt var det nødvendigt i perioder at pumpe grundvand bort fra bunden af tankgraven. Der blev løbende tilført mindre mængder af næringsstoffer og bakterier, og behandlingen forløb samlet over 3 måneder. Umiddelbart efter den første gel var tilsat blev der observeret kraftig øgning af den biologiske aktivitet, og få uger efter behandlingen var startet, begyndte oliekoncentrationen at falde. Yderligere oplysninger om oprensningen kan fås hos Biorem ApS. |
Produkter· Jordrensning · Grundvandsrensning · Undersøgelse af forurening · Eksempler på behandling Metoder og teknikker· Biologisk gel · In-situ rensning · Rensning under bygninger · Injektionsteknikker Biologisk rensning· Sådan arbejder bakterierne · Rensning i jord · Behandling af jordforurening · Forureningstyper · Den historiske udvikling Biorem· Firmaprofil · Ydelser · Samarbejdspartnere · Kontakt Links· Myndigheder · Organisationer · Kurser og konferencer |