bioREM  ApS

Hvedemarken 6
DK-8520 Lystrup
T: +45 8674 2266
M: info@biorem.dk
In-situ grundvandsrensning

In-situ behandling. En smart metode ved grundvandsrensning




On-site rensning af grundvand

On-site behandling. Til rensning af grundvand






 

Grundvandsrensning


Rensning af grundvand kan være nødvendigt i de tilfælde, hvor det drejer sig om en forurening med stoffer, som er meget opløselige i vand.



I princippet kan den biologiske rensning af grundvandet foretages enten nede i grundvandsmagasinet som in-situ behandling eller ved at pumpe vandet op og foretage rensningen i et separat anlæg som on-site behandling.

Biorem kan tilbyde at foretage begge typer rensning.

Dersom rensningen af grundvandet kan sættes i gang nede i jorden opnås en række fordele. Eksempelvis vil den del af forureningen, som er bundet til jordpartiklerne, medtages i rensningen. Det er imidlertid langt vanskeligere at foretage denne in-situ rensning, idet der ikke er mulighed for nøjagtigt at følge og styre de biologiske processer, og især stoftransport til og fra området.

Rent praktisk kan in-situ rensningen foretages som injektioner på samme måde, som beskrevet under Jordrensning. Og injektionsteknikkerne vil være de samme som er beskrevet under Metoder & teknikker.

Der er imidlertid markante forskelle på, om injektionsbehandlingen foretages i såkaldt umættet zone over grundvandsspejlet eller i vandmættet zone. Både de fysiske, kemiske og biologiske forhold er væsentligt forskellige i umættet eller mættet zone, så sammensætning af injektionsmediet skal justeres herefter. Desuden vil en injektion i mættet zone forårsage en fortrængning af det naturlige grundvand, og vil derfor give anledning til større fysiske og hydrogeologiske ændringer.

Ved en on-site rensning oppumper man sædvanligvis grundvand fra en del af det forurenede område, og lader det behandle i et anlæg, hvor der foretages en biologisk rensning. Herefter pumpes vandet ned i jorden i en anden del af det forurenede område, og der fremkaldes herved en rundpumpning af vandet fra det forurenede område.

Metoden har den væsentlige fordel, at man kan styre selve renseprocessen i sit overjordiske anlæg. Både de biologiske parametre og de fysiske og kemiske forhold kan følges nøjagtigt i anlægget. Desuden kan en løbende monitering af både det oppumpede og det nedpumpede vand fortælle om processens forløb.

On-site behandling anvendes i forbindelse med en række andre typer af rensning, både kemiske og fysiske teknikker. En væsentlig mangel ved on-site behandlingen - uanset om renseteknikker er fysisk, kemisk eller biologisk - er manglende rensning af den del af forureningen, som sidder fast på jordpartiklerne ned i jorden. I princippet virker on-site behandlingen ved at man ekstraherer forureningen op til overfladen ved hjælp af grundvandet og foretager efterfølgende rensning heraf. Metodens effektivitet er derfor grundlæggende afhængig af grundvandets ekstraktionseffektivitet.
 

Produkter


· Jordrensning
· Grundvandsrensning
· Undersøgelse af forurening
· Eksempler på behandling

Metoder og teknikker


· Biologisk gel
· In-situ rensning
· Rensning under bygninger
· Injektionsteknikker

Biologisk rensning


· Sådan arbejder bakterierne
· Rensning i jord
· Behandling af jordforurening
· Forureningstyper
· Den historiske udvikling

Biorem


· Firmaprofil
· Ydelser
· Samarbejdspartnere
· Kontakt

Links


· Myndigheder
· Organisationer
· Kurser og konferencer