Den historiske udvikling

Naturens evne til at modstå fremmede påvirkninger er enorm. Eksempelvis har det vist sig, at så godt som alle kemiske forbindelser kan omdannes ad mikrobiologisk vej.

Det er dog først de senere år, man har opnået at kunne udnytte denne viden til at foretage forureningsbekæmpelse.

Siden årtusindskiftet er der sket to store gennembrud inden for området:

For det første...

For det første har forskerne afdækket en lang række af de nedbrydningsmekanismer, som mikroorganismerne benytter ved omsætningen af de forurenende stoffer, samtidig med at de har isoleret stadig flere forskellige bakteriestammer, som er i stand til at foretage biologisk omsætning af forskellige forureningskomponenter.

For det andet...

For det andet har man teknologisk fået langt bedre styr på en række af de faktorer, som er bestemmende for, om der vil foregå biologisk nedbrydning i en bestemt jordtype eller i et grundvandsmagasin.

De seneste år...

De seneste par år er der udviklet forskellige metoder til at igangsætte og fastholde biologiske nedbrydninger af forureninger under forskellige forhold. Disse processer foregår imidlertid under meget komplekse forhold, så behandlingen af en forurening kan være meget kompliceret.

Ellers har historien inden for forureningsbekæmpelse været følgende.

1970
Imidlertid havde især russiske forskere allerede i 1970'erne fundet en række eksempler på biologisk omsætning af organiske forbindelser ude i naturen. I slutningen af 1980'erne blev der i de vestlige lande foretaget intensiv forskning i den mikrobiologiske omsætning af pesticider i grundvand.

1980
Indtil omkring 1980 var det den generelle opfattelse, at mikrobiologisk nedbrydning af forureninger ude i naturen kun i meget specielle og gunstige tilfælde kunne lade sig gøre. Og selv langt op i 1990'erne mente man at en række kemiske forbindelser slet ikke kunne nedbrydes mikrobiologisk.

1990
I starten af 1990'erne begyndte man flere steder at undersøge muligheden for at anvende mikroorganismer til at foretage forureningsbekæmpelse i jord og grundvand. Op igennem 1990'erne blev der således brugt enorme beløb på at udvikle og teste forskellige teknikker til at foretage biologisk jord- og grundvandsrensning. Ordet "bioremediation" blev betegnelsen for de processer, hvor man inducerede en mikrobiologisk aktivitet for at genoprette en forureningstilstand.

1990
Langt hovedparten af de udviklinger og forsøg, som blev foretaget i USA i 1990'erne viste sig dog kun at have yderst begrænsede resultater. Derfor opstod der i slutningen af 1990'erne en generel tendens til at man i de vestlige lande betragtede bioremediation som en teoretisk mulighed uden mulighed for anvendelse uden for laboratoriet.