Biologisk rensning af forurening med dieselolie under ejendom

Dieselolieforurening under en mindre landejendom blev nedbrudt ved en kombination af injektioner med biologisk gel og tilførsel af vand med bakteriekultur fra en biocelle. Mindre end et år efter var grunden renset, uden at grundejeren havde haft væsentlige gener.

Baggrund

I juni 2001 skete et olieudslip på en mindre landejendom. Under påfyldning af dieselolie fra en overjordisk olietank var påfyldningsslangen faldet af. Herefter var ca. 500 liter dieselolie løbet ud på jorden. Uheldet var sket tæt på muren bag en avlsbygning, hvilket medførte, at en stor del af den lækkede olie var løbet ind under bygningen.

Der blev straks iværksat bortgravning af forurenet jord langs bygningen, og der blev etableret en boring til oppumpning af olie fra grundvandet.

Det var imidlertid ikke muligt umiddelbart at bortgrave den forurenede olie under bygningen. Derfor valgte man at foretage en biologisk fjernelse af forureningen.

Behandling

Nærmere undersøgelser viste, at forureningen dækkede et areal på ca. 10 m 2 inde under bygningen, og at den havde bredt sig til en dybde på ca. 2 meter under gulvet. Der blev nu etableret 5 såkaldt filtersatte boringer inde i bygningen. Filterrørene i disse boringer var opslidsede og blev benyttet som injektionsbrønde. Gennem injektionsbrøndene blev der tilført biologisk gel til hele det forurenede område. Herved blev der igangsat en høj biologisk aktivitet, som medførte øget omsætning af den forurenende dieselolie. Efterfølgende blev der opstillet en biocelle, som gennem injektionsbrøndene automatisk tilførte frisk bakteriekultur, ilt og andre hjælpestoffer, for at opretholde den biologiske omsætning.

Fordelen ved biocellen er, at der kontinuert tilsættes hjælpestoffer til jordens bakterier, således at den igangsatte biologiske aktivitet opretholdes. Desuden betyder den længerevarende tilsætning af væske, at bakterierne kommer i kontakt med hele det forurenede område.

Hele processen blev løbende fulgt ved udtagning af jordprøver, som blev analyseret.

Den biologiske behandling blev igangsat omkring 1. september 2001, og var afsluttet i løbet af sommeren 2002.

Resultat

Før den biologiske behandling blev sat i gang, viste de kemiske analyser af jordprøverne, at indholdet af olie lå mellem 13.000 og 29.000 ppm i området under bygningen.

Ved behandlingens afslutning viste de udtagen jordprøver alle et olieindhold på under 500 ppm. På grundlag heraf har myndighederne ladet behandlingen standse og ejendommen er ikke længere betegnet som forurenet. Der er således ikke foretaget kortlægning af ejendommen i henhold til Jordforureningsloven.

Konklusion

I denne sag valgte grundejeren og dennes forsikringsselskab at lade forureningen behandle biologisk i stedet for at lade foretage en bortgravning af jorden under bygningen.

Bortgravning af forurenet jord ville have nødvendiggjort forudgående ekstra fundering af bygningen med stor risiko for sætningsskader
Bortgravning flytter blot problemet til et jorddepot
Aktiviteterne på ejendommen var uberørte af den biologiske behandling
Omkostningerne ved den biologiske løsning var kun 60% af omkostningerne ved en traditionel bortgravning